Planeten februar 2026 – indkaldelse til Generalforsamling

Generalforsamling
Stjernevejens Grundejerforening afholder ordinær generalforsamling
i Middelfart Sparekasse Hedensted Centret Cafeen
Onsdag den 25. februar 2026 kl. 19.30
Dagsorden i henhold til § 8 i foreningens vedtægter:
1 Valg af dirigent
2 Bestyrelsens beretning om det forløbne år
3 Aflæggelse af regnskab
4 Rettidigt indkomne forslag – se forslag længere nede
Der er indkommet 3 forslag, hvoraf de to omhandler stierne og tænkes behandlet samtidig, som forslag om asfaltering.
5 Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
6 a Valg af fire bestyrelsesmedlemmer
På valg er Mette Thrane, Irene Madsen og Esben Damgaard. Mette og Irene er villige til genvalg.
6 b Valg af to suppleanter. Bettina Pilgaard Andersen og Judithe Abrahamsen er begge villige til genvalg.
7 Valg af to revisorer og en revisorsuppleant.
På valg Peter Laursen Merkurvej og Bent Christensen, Neptunvej. Bent er villig til genvalg
8 Eventuelt
Husk foreningens vedtægter kan ses på hjemmesiden https://www.stjernevejensgrundejerforening.dk/vedtaegter/
3 indkomne forslag
Forslag om renovering af stisystem/ Elin R Dalsgaard
Stisystemerne i vores dejlige Stjernevejskvarter varierer meget i forhold til skæve fliser og ujævne stier.
Jeg tænker, om der var en plan for at få tilrettet én vejs stisystem om året. Så fliser og chaussesten ligger pænt og præsentabelt igen.
Kunne fliserne fjernes – så man undgår ukrudt og skæve fliser?
Eksempelvis kunne stisystemerne i stedet asfalteres, så det bliver et mere jævnt og sikkert underlag at gå tur eller cykle på. Jeg kan se at mange ikke kan holde sti systemet fri for ukrudt plus det vil være nemmere for os husejere at rydde sne på asfalt end fliser og brosten.
Forslag til generalforsamlingen, at stisystemet asfalteres/ Stephanie Skjødt
Stisystemet er misvedligeholdt mange steder, og der bare ser træls ud på samtlige veje. Der er forsøgt med sedler i postkasserne, men jeg synes virkelig ikke at det har haft nogen god effekt. Jeg er klar over, at det bliver en omkostelig affære, men stiller alligevel dette til forslag.
Forslag til beslutning omkring let udvidet snerydning på Grundejerforeningens fælles områder./ Carsten Rud Jacobsen
Jeg selv, samt nogle matrikelejere på især Jupitervej samt Marsvej bemærker, at privat baseret snerydning i lommerne*) slet ikke fungerer ved heftige snefald som oplevet dec/januar.
*) : 2 fotos vedhæftes af eksempler af de ca 750 m2 per lomme til parcellerne på de største veje ( dvs 75 m x 10 m per lomme )
Problemet skyldes at den nuværende situation hvor lodsejere, udover stikstier og græsrabatter,som fint overholdes – endvidere anmodes om at snerydning i indkørsels lommerne, og at denne ordning simpelthen ikke fungerer ! ca 80 pct af lodsejerne havde fysisk overskud til den rydning – det viser utallige fotos og biler i situationer i dec/januar i år
Til den ende har jeg groft opmålt de berørte arealer der ialt andrager : 21.440 m2 som er fordelt på de i alt Ca 32 lommer på de ialt 6 veje ( Neptunvej til Venusvej) . ca 670 m2 i snit per lomme,!
NB: jeg foreslår blot at selve de rektangulære områder, som vist på fotos bør ryddes ved Grundejerforeningens mellemkomst.! Altså den nye ordning omfatter ikke folks parkerings områder med deres tværsstillede biler – det må folk selv rydde, som nu!
Jeg har kontaktet et par firmaer , fx Kloster A/S – som kan påtage sig det. Med deres erfaring kan de ca 670 m2 per lomme , ryddes på ca 20 minutter med alm maskin snefejer! Det vil derfor andrage max ialt 640 minutter (dog plus pauser fra vej til vej) , dvs ca 11 arbejdstimer ialt for de 6 veje. Med en anslået arbejdsløn på ca Kr 850,-/ time incl brændstof mm, vil de i de FÅ DAGE der blir tale om andrage max 9350 -10.000 kr per omgang. For alle vejene.
Vi (3 ejere på Jupitervej/Marsvej, ) er af den formening at Grundejerforeningen budget – med lidt velvilje fra Bestyrelsen – med lethed kan bære dette !
Der håbes på en venlig forståelse for forslaget til fælles gavn for HELE området.
Beretning 2025
2025 var året, hvor Stjernevejens Grundejerforening kunne fejre sit 50-års jubilæum. Til sidste Generalforsamling blev der nedsat et festudvalg, som brugte foråret og sommeren på at arrangere en hyggelig fejring. Lørdag den 13. september stod teltet klar på den tomme grund på Merkurvej, og trods regnbyger hyggede børnene sig med hoppeborge og popcorn/slushice sammen med deres forældre i teltet. Da klokken nærmede sig 18, stod madboden klar med lækre burgere og pølser, og Home Hedensted havde venligt doneret drikkevarer til glæde for alle. Festen ebbede dog ud lidt tidligere end håbet, men jeg vil gerne sende en stor tak til Anton, Joan og Søren samt alle andre, der gav en hånd med og bidrog til arrangementet.
I årets løb har vi blandt andet koordineret en del af beskæring af træerne langs Stjernevejen Det er sådan at træerne er plantet inde på grundene, men med restriktioner fra Deklarationen. De første mange år beskar Hedensted Kommune altid træerne, og vi har fra de bestyrelser, der har siddet gennem årene sagt at vi desværre ikke kan hjælpe på privat grund så yderligere vedligehold i træerne er grundejernes opgave, ligesom alle andre har hække, stier osv at vedligeholde. Heldigvis tog næsten alle imod tilbuddet om at få træerne skåret ned til 3-4 meters højde. På den måde blev foreningens tre grunde og yderligere tolv beskåret, og et par husejere klarede selv opgaven omtrent samtidig. Kommunen har bekræftet at det er deres opgave at klippe ydersiden af bæltet.
Vi har besluttet, at de gamle borde/bænkesæt på fællesgrundene skal fjernes, og nye skal købes ind. Det nåede vi ikke i 2025, men det er planen for 2026, hvor vi også overvejer et belagt område under bordene., samt evt frigørelse af områder til lidt beplantning.
Vi har forsøgt at få tilbud fra firmaer på snerydning, men det har været svært, da de fleste synes, området er for stort, og sneen kan være svær at komme af med på grund af indkørsler og stier. Det er kun lykkedes at få et enkelt tilbud fra Kloster, men vi er stadig i dialog om mulighederne, da der er nogle udfordringer med udstyret og muligheden for at komme hurtigt nok – Uddrag af svar fra Kloster-. Hvis der kommer meget sne, og / eller snefygning, og vi bliver kaldt ud med alt hvad der kan køre for Vejdirektoratet, Kommunen og Industrien, så vil det ikke være muligt at komme til jer, inden vi har et ledigt køretøj derfra. Som vi talte om, så er det ikke altid muligt at skrabe ned til bar asfalt/belægning med en sneplov, især ikke ved fastkørt sne. Gummiged med skovl er for risikabel, mht. riste og brønde der stikker op. Sneen skubber vi ud til siderne på vejene, og ellers ind på de grønne arealer der er i lommerne.
Timepris stor plov til vejene 995,-/time + olietillæg (8%) og + moms
Jeg er pt ved at prøve at få et svar på, om de kan gøre det med kost. Da Carsten har fået et tilbud på det fra en anden ansat er det da en interessant vinkel.
Der er endnu ikke kommet vurderinger af vores fælles grunde, men vi har fået besked om, at Merkurvej-grunden ikke bliver prisfastsat som parcelhusgrund alligevel. Vi afventer fortsat svar, og er klar over, at der skal betales skat bagud, når vurderingen kommer.
Støj fra Meelunie er fortsat en udfordring, nogle dage mere end andre. Nu er det dog bekræftet via støjrapport, at støjgrænserne bliver overskredet, især om natten og nogle steder aftenen/weekenden. Miljøstyrelsen har den 13. januar 2026 indskærpet overfor virksomheden, at støjgrænserne skal overholdes og de skal komme med en plan for dette medio februar.
Jeg har talt med Kent Laursen, Genknus om at undgå larm før kl. 7 og om vanding af vejen, når det er meget tørt og støvet. Planerne for området i Grusgraven er stadig uklare, men der er stadig områder, der mangler at blive udgravet, og der bliver pt bygget en hal på Genknus’ område. Vi håber at kunne få mere indsigt i planerne for området i løbet af 2026. Det ville også være rart at få klarhed over, hvornår Genbrugspladsen flyttes, og hvor den skal placeres, så den ikke bare ender på vestsiden af kvarteret i det område de ændrede lokalplan for sidste år.
Angående støjhegn fra DSB, så er det desværre ikke en løsning, vi kan regne med, da støjmålingerne foretages separat af forskellige myndigheder. Det gør det svært at få et samlet billede af støjen. Jeg har tidligere taget emnet op med borgmesteren, og det kunne være en idé, at bestyrelsen igen tager kontakt den vej, hvis det bliver aktuelt.

Stjernevejens Grundejerforening
Formand Conny Troelsen Neptunvej 14 41 65 67 42
Næstformand Søren Baier Rosenstand Saturnvej 53 60 59 41 06
Kasserer Mette Thrane Marsvej 38
Sekretær Stephanie Skjødt Neptunvej 22 28 77 86 98
Dennis Jensen Venusvej 10 22 15 89 14
Esben Damgaard Jupitervej 46 24 48 89 24
Irene Madsen Merkurvej 41 26 46 45 00
_________________________________________
Suppleanter Judithe Abrahamsen Neptunvej 8
Bettina Pilgaard Andersen Merkurvej 1
__________________________________________
Revisorer
Peter Laursen Merkurvej 32 20 62 66 61
Bent Christensen Neptunvej 8
Dorte Jensen Venusvej
Hvis der kommer ny ejer eller hvis du ændrer mail, så husk at sende dit navn, adresse og mail til Stjerne@profibermail.dk
”Planeten” er medlemsblad for Stjernevejens Grundejerforening og udsendes efter behov. Dette nummer er udsendt på mail 9/2 2026. Omdelt i papirform til enkelte.
Generalforsamling d. 23. februar kl. 19.30 2022
Det er muligt at få tilsendt Planeten på mail hvis bestyrelsen får navn, adresse og mailadresse.
Invitation til generalforsamling 2019
Til alle beboere på stjernevejen.
Generalforsamlingen 2019 afholdes tirsdag den 26/2-2019 kl. 19.30 i Hedensted centret. (der vil blive sat skilte op med anvisning til lokale)
Forslag til dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest d. 1 februar kl.23.59.
Da der ofte bliver diskuteret og besluttet ting, som har indflydelse på hele kvarteret vil bestyrelsen gerne opfordre alle til at komme og give deres holdninger og også meget gerne nye tilflyttere, som måske har nogle nye ideer.
Med venlig hilsen
Michelle Jensen
Bestyrelsen
Generalforsamling 2018
Årets generalforsamling bliver afholdt 28/2- 2018.
OBS. det er i Hedensted Centret mødelokale Ulven (indgang B).
Forslag fremsendes til bestyrelsen senest 1/2-2018 hvis de ønskes behandlet på generalforsamlingen.

